Økologisk vækst med bioraffineret økologisk proteinfoder, gødning og energi

Økologisk vækst med bioraffineret økologisk proteinfoder, gødning og energi - SEGES Projektsitet
Projektet er en del af Organic RDD programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.
Projektet er en del af Organic RDD programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

Baggrunden for OrganoFinery-projektet er et ønske om at skaffe løsninger på flere af økologisk jordbrugs aktuelle udfordringer: 1) Forsyning af økologisk fjerkræ og svin (evt. fisk) med økologisk protein med høj biologisk værdi, så der kan opnås 100 % økologisk fodring, 2) Hæve de økologiske planteavlsudbytter ved at indføre mere robuste sædskifter og få adgang til mere økologisk gødning fra omsætning af græsrester fra proteinfremstillingen i biogasanlæg og 3) opnå en bedre klimaprofil af økologisk produktion sammenlignet med anden produktion gennem de højere udbytter og produktion af vedvarende energi (biogas).

Så længe der er tvivl om produktiviteten og bæredygtigheden i den økologiske produktion, vil det være mindre attraktivt for konventionelle landmænd at lægge om til økologisk drift. Det er forventningen, at dyrkningssystemet i OrganoFinery-projektet, hvor der dyrkes kløvergræs til proteinfremstilling på økologiske bedrifter med planteavl, svin og fjerkræhold, vil kunne forbedre både produktivitet og bæredygtighed på en robust måde.

 

Projektet er bevilget midler fra Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram. Mette Lübeck fra Aalborg Universitet er projektleder for det samlede projekt.

 

Projektets formål er at fremme omlægningen til økologisk produktion ved at teste og udvikle et bioraffine­rings­koncept, hvor der udvindes protein fra saft presset af kløver / kløvergræs, hvorefter der udvindes gødning og energi af presseresten.

Test af, om græsprotein kan tilsættes til foderblandinger, ved at pasta af græsprotein blandes i foderblandeanlæg i forbindelse med fremstilling af foderpiller.
Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkræ og kvæg.
Som led i forsknings- og udviklingsprojektet OrganoFinery1 skal testes om græsprotein kan tilsættes til foderblandinger ved at pasta af græsprotein blandes i foderblandeanlæg i forbindelse med fremstilling af foderpiller.
Analyse af udbytter i flere års Landsforsøg som grundlag for forretningsanalyser af økologisk grøn bioraffinering.

© 2021 - SEGES Projektsitet